Tjörvis afkom

Tjörvi er nu berettiget til at blive kåret i 1.klasse for afkom

Tjörvi fra Sunnuhvoli

På baggrund af alle de flotte afkom, der er kåret efter Tjörvi fra Sunnuhvoli, har han i 2014  opnået kravene om at blive afkomskåret i 1. Klasse. Hans afkom har leveret top præstationer ved kåringer samt på konkurrencebanerne. Flere afkom har været repræsenteret ved VM, Landsmòt samt større stævner på Island og i Europa.

Tjörvis afkom

Tjörvi slår stærkt igennem i hans afkom. Han avler smukke og elegante afkom med særdeles godt sind og uovertruffen samarbejdsvilje. Hans afkom er velpropotionerede, med stærk og smidig overlinie, lang og velansat hals. Tjörvis afkom besidder naturlig god balance og smidighed. Han avler udpræget 5-gængere med enorm kapacitet i tölt, store rummelige bevægelser og med høj aktion. Dette gør at de skiller sig ud fra mængden, på både kårings- og stævnebanerne. 

 

 

Tjörvis afkom i Danmark brilliere på kåringsbanen

Tjörvi viste igen sit værd som avlshingst, denne gang ved VM i Herning 2015. Tjörvi-sønnen, Röskur fra Skjød brillierede og vandt sølv i 5-års klassen. Röskur blev kåret med 8,38 i rideegenskaber, med 9 for både galop, vilje og sind, form under rytter og langsom tølt. For bygning blev han bedømt med 8,43 med 9 for proportioner. Samlet gav det en flot kåring på 8,40.

Röskur ved VM 2015 i herning

Tjörvis afkom blev verdensmester i 5-års klassen for hingste:

Desert fra Litla-Landi - Verdensmester i 5 års klassen i 2013 ved VM Berlin

Tjörvi slog igennem som avlshingst ved VM i Berlin 2013, da hans afkom Desert fra Litla-Landi blev udtaget til at repræsentere den islandske avl ved VM 2013 i Berlin. Her vandt han 5 års klassen for hingste med en total på 8.40, 8.54 for bygning og 8.31 for rideegenskaber.

Töfri fra Vivildgård
Falinn fra Vivildgård
Skvissa fra Vivildgård
Nori fra Vivildgård
Kraftur fra HCL-Hestar

Tjörvi havde to afkom med på Landsmót 2012

Den super flotte 5 års hingst Gaupi fra Prestsbakka kom ind på Landsmót og fik en flot 1. klasses kåring. Han imponerede særligt med sin høje aktion og sin flotte bygning med bl.a. 9 for hals og proportioner. Gaupi er efter 1. klasses hoppen Gydja frá Prestbakka, som også er mor til den meget kendte hoppe Gledi fra Prestsbakka (kåret med 8.96 for rid).

4 års hingsten Desert fra Litlalandi red sig direkte ind i en top 10 i blandt 4 års hingstene på Landsmót. Desert er utroligt smuk og velbygget hingst med 5 gode gangarter.